Månedens fund december 2009

Thomas Nasts tegning af julemanden (Santa Claus) i det amerikanske tidsskrift Harper’s Weekly fra 1. januar 1881.

Jul på Kunstindustrimuseet

På Kunstindustrimuseet er det en tradition, at årets juletræ i museets forhal pyntes af en dansk designer. I år er træet pyntet bæredygtigt af gruppen re:Something, der fokuserer deres design omkring genanvendelse.

Men ellers er der ikke meget med jul at finde i museets samlinger, bortset fra en enkelt juleplatte fra 1895 fra Bing & Grøndahl og nogle få tekstiler med julemotiver.

I biblioteket kan man derimod finde adskillige udgivelser om emnet jul. Bl.a. er par solide tyske bøger om julekrybben og dens historie, julekataloger fra diverse stormagasiner, bøger om julens traditioner og om nisser. Bl.a. har biblioteket et katalog over legetøj og juleartikler fra FDB (Forenede Danske Brugsforeninger) fra 1940-41. Her kan man bl.a. se megen af den julepynt, der hang i danske hjem i 1940’erne og 1950’erne.

Desuden har Plakatsamlingen adskillige plakater med emnet ”jul” og i Arkivet for Dansk Design kan man også finde flere skitser og tegninger af danske kunstnere med emnet ”jul”, eksempelvis tegninger af Th. Lundbye, Knud Larsen, Bindesbøll, Pietro Krohn, Joakim Skovgaard m.fl.

Julemanden

Det hævdes ofte, at det er Coca-Cola, der er ophav til Julemanden i den skikkelse, som vi kender ham i dag med rødt tøj og hvidt skæg, sort bælte og sorte læderstøvler, der kører i kane trukket af rensdyr. Men det er nu ikke rigtigt. Coca-Cola begyndte ganske vist at bruge denne udformning af julemanden i deres reklamekampagner fra 1930’erne, tegnet af Haddon Sundblom. Han var til gengæld inspireret af svenskeren Jenny Nyströms julepostkort fra slutningen af 1880’erne og fremefter af svenske nisser og julemænd.

Den populære udgave af Julemanden, som vi kender i dag, har derimod sin oprindelse i den amerikanske tegner Thomas Nast, der allerede i slutningen af 1800-tallet tegnede flere udgaver af Julemanden (Santa Claus) i det amerikanske tidsskrift Harper’s Weekly, fx ovenstående fra 1. januar 1881. Thomas Nasts tegninger kan sammen med andre gamle juleillustrationer ses i bogen An old-fashioned Christmas in illustration & decoration, som er redigeret af Clarence P. Hornung.

Omslaget til Julebogen 1894 med et idylisk dansk vinterlandskab.

Arbejdernes julesang

Biblioteket har også et enkelt nummer af Julebogen fra 1894, udgivet af Kihl og Langkjærs forlag.
Det er et rent så litterært og progressivt julehæfte med historier, digte og illustrationer af det moderne gennembruds førende kunstnere og forfattere, bl.a. Fritz Syberg, Karl Larsen, Peter Hansen, Georg Brandes, Johannes Jørgensen, Sophus Clausen, Viggo Stuckenberg, Svend Hammershøi, Gustav Wied, Th. Philipsen.

Hæftet afsluttes med ”Arbejdernes julesang”, skrevet af Holger Drachmann, der bl.a. rummer følgende to vers:

Men dette skal siges den hellige Jul
til dem, som bestandig har Sommer,
af dem, som blev sat ved det lille Fad Sul:
at Frelseren, Frelseren kommer.

Med lysende Øjne og flammende Ord
af Kærligheds Vingeslag båren,
han sætter sig ned ved vort fattige Bord –
og bliver hos os helt til Våren.

Clarence P. Hornung (red): An old-fashioned Christmas in illustration and decoration. 1970 (II 11391)
Julebogen 1894, red. af C.E. Jensen. 1894. (III 2831)
George Buday: The history of the Christmas card.1954. (I 9130/ J 220)
FDB: Katalog over Legetøj og Juleartikler 1940-1941. 1940 (II 6519)
Kim Furdal: Glædelig jul. Ældre julekort i Danmark 1870-1930.1996. (I 18087:8)

Sidst opdateret 23.07.2010