Månedens fund juli 2010

Eugène Viollet-le-Duc (1814-79). Fransk arkitekt og forfatter

Tour de France

Tour de France (Frankrig Rundt) er navnet på verdens største cykelløb, der køres hvert år i juli måned. Cykelløbet blev kørt første gang i 1903.
Men navnet figurerede allerede i 1800-tallet, hvor en gruppe professionelle håndværkere i Frankrig kaldte sig Tour de France. Dette håndværkerlav havde stor viden om gammeldags bygningshåndværk og kunnen og tog derfor rundt i Frankrig og restaurerede gamle slotte og kirker under ledelse af den franske arkitekt Eugène Viollet-le-Duc. Bl.a. kirkerne Notre-Dame og Sainte-Chapelle i Paris, fæstningsværkerne i Avignon og Carcassonne og slottene Roquetaillade i Bordeaux og Pierrefonds.

Fra barrikader til forsvarsværker
Viollet-le-Duc (1814-79) er et stort navn i arkitekturhistorien. Først og fremmest pga. hans teoretiske arbejder og dernæst pga. hans store restaureringsarbejder i Frankrig i 1800-tallet, som både i samtiden og senere har været meget beundret og meget omdiskuteret.

Han var en oprørsk republikaner, der byggede barrikader i Paris under juli-revolutionen i 1830 og nægtede at studere på det franske kunstakademi, Ecole des Beaux-Arts, i protest mod skolens klassicistiske doktriner. I stedet fik Viollet-le-Duc arbejde på forskellige arkitektkontorer og begyndte at studere middelalderens gotiske arkitektur. Det udmøntede sig i storværket Dictionnaire raisonné de l’Architecture francaise du XIe au XXIe siècle i 10 bind, der udkom 1854-68. Et gigantisk leksikon på over 4500 sider om alle siden af den gotiske arkitektur og med næsten lige så mange fine tegninger udført af Viollet-le-Duc selv.

John Ruskin skrev om værket, at det var “the best-informed, most intelligent, and most thoughtful of guides. .. his artistic enthusiasm, balanced by the acutest sagacity, and his patriotism, by the frankest candour, render his analysis of history during that active and constructive period the most valuable known to me, and certainly, in its field, exhaustive.”

Han skrev til tilsvarende værk i 6 bind om dagliglivets brugsgenstande i middelalderen, om møbler, husgeråd, musikinstrumenter, smykker, redskaber og våben: Dictionnaire raisonné du Mobilier francais de l’epoque carlovingienne à la Renaissance (1858-75).

Illustration fra Dictionnaire raisonné du Mobilier

Under den fransk-tyske krig 1870-71 var Viollet-le-Duc oberstløjtnant i ingeniørtropperne og i sine senere år indvalgt i byrådet i Pris for Gambettas radikale parti i arbejderkredsen Faubourg Montmatre.

Efter nederlaget til Tyskland skrev han en teoretisk bog om det ideelle militære forsvar af Frankrig, Historie d’une fortresse (1874). Bogen fik stor betydning for anlæggelsen af de franske forsvarsværker ved Verdun op til 1.verdenskrig og af Marginot-linjen op til 2.verdenskrig.

Restaurering
I takt med romantikken og den voksende nationalfølelse i løbet af 1800-tallet – steg interessen for at fortiden og dens monumenter. I Frankrig oprettede man i 1831 derfor den statslige styrelse Monuments Historiques, der skulle tage sig af bevaringen af nationale mindesmærker og bygninger. Det var fra denne styrelse, at Viollet-le-Duc fik en kolossal mængde opgaver med at restaurere kirker, borge og fæstninger rundt om i Frankrig.

Viollet-le-Ducs synspunkt var, ”at restaurere et bygningsværk, det er ikke at vedligeholde det, reparere det eller genskabe det, det er at reetablere det i en fuldfærdig skikkelse, som måske aldrig har eksisteret på noget bestemt tidspunkt”. Synspunktet gav sig bl.a. udtryk ved, at Viollet-le-Duc ret hårdhændet erstattede oprindelige bygningselementer med nye af bedre kvalitet, at han fjernede tidligere generationers reparationer, og at han anvendte nye materiale som beton og jern. Viollet-le-Duc ville frem for alt bevare bygningernes strukturelle helhed.

Hans samtidige engelske kollega John Ruskin mente derimod, at enhver restaurering var en ødelæggelse. Af respekt for tidligere tiders håndværkere og bygningskunstnere kunne man til nød vedligeholde til et vist niveau. Derefter måtte man lade bygningerne forfalde.

Mellem disse to synspunkter stod Ruskins gode ven, William Morris, der udarbejdede en mere afbalanceret holdning, der blev fundamentet for den engelske organisation The Society for the Protection of Ancient Buildings.

Nye muligheder
Modsat John Ruskin var Viollet-le-Ducs ikke interesseret i en gotisk revivel i arkitekturen. Tværtimod mente han, at arkitekturen skulle benytte sig af tidens nye materialer og teknikker i et formsprog, der ikke skjulte de anvendte materiale og konstruktioner. Hans krav til samtidens arkitektur blev afsæt for formuleringen af 1900-tallets modernisme i arkitekturen. Han inspirerede bl.a. de store amerikanske højhusarkitekter Henry Hobson Richardson og John Root, foruden spanieren Gaudi, franskmanden Eiffel (der byggede Eiffeltårnet) og belgieren Le Corbusier. Også vores egen Ferdinand Meldahl var inspireret af Viollet-le-Duc ved restaureringen af Rosenborg, Kronborg og Frederiksborg Slot i Hillerød. Da den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright forærede sin søn Viollet-le-Ducs teoretiske hovedværk Entretiens sur l’Architectrure, sagde han: ”I disse bøger finder du al den arkitektoniske vejledning, du nogensinde får brug for. Hvad du ikke kan lære af dem, kan du lære af mig”.

Biblioteket har flere bøger af og om Viollet-le-Ducs, bl.a. følgende:

Dictionnaire raisonné de l’architecture francaise du XIe au XVIe siècle.Bd.1-10 (I 386)
Dictionnaire raisonné du mobilier francais de l’époque Carlovingienne à la renæssance.Bd.1-6 (II 21525)
L’art russe, ses origines, ses éléments constitutifs, son apogée, som avenir (II 228)
Restaurering (II 18452:4)
Vagn Lyhne og Kristian Berg Nielsen: Tankebygninger: arkitektur og kunsthåndværk 1851-1914 (I 16784)

Last updated 01.09.2010