Logo

Månedens fund juni 2009

Donna e Uomo

Hvis man er interesseret i mode og gerne vil følge med i de nyeste tendenser inden for ungt originalt tøjdesign, Pret-a-Porter eller Haute Couture, kan man næppe finde et bedre magasin at studere end det italienske Collezione Donna.

Hvert nummer er på ca. 370-400 sider med over 2000 farvefotografier fra de førende modeshows og catwalks og modehuse i Milano, London, Paris, New York og Tokyo foruden andre lande i Europa og Verden. Hvert nummer har også små nyhedsartikler om designere, livsstil, modebranchen m.v.
Teksterne er både på italiensk og engelsk.

Tidsskriftet Collezioni Donna udkommer seks gange om året, hvor de to numre omhandler Pret-a-Porter (Ready-to-Wear), to numre omhandler de unge originale designere og de sidste to numre omhandler Haute Couture.

Collezioni er et af modebranchens mest kendte forlag og er hjemmehørende i Modena i Italien.

Collezioni udgiver et tilsvarende magasin om herremode Collezioni Uomo, der udkommer fire gange om året.

Biblioteket har både Collezioni Donna og Collezioni Uomo fra 1993 og fremefter.

Andre modeskrifter i abonnement på biblioteket er Fashion Theory, Vogue (fransk), Costume, (Dansk), Dress, og Textile.

Derudover har biblioteket flere hundrede ældre modetidsskrifter, både danske og udenlandske. Heraf nogle helt tilbage fra 1700-tallet.

Last updated 23.07.2010